Så kom maj, du søde milde....

Og er det ikke mærkeligt, at noget jeg har glædet sig så meget til også kan blive lidt skræmmende. For vel er det da dejligt, at dagene bliver længere, at der er lys og luft og masser af oplevelser i vente, men.....det er også vemodigt, at sige farvel til april, hvor det stadig var helt ok at kravle under tæppet i sofaen og hygge sig med strikketøj eller bog. Som om der var noget trygt i tidligt mørkt og stearinlys og som om der er noget skræmmende i det nye, der venter med krav om græs der vil klippes og have der vil ordnes. Det er nok bare endnu en regel i den her verden - at når noget slutter, begynder noget andet og det skal man så lige vænne sig til.
De her skal snart vænne sig til at finde deres mad selv ude på marken. Men indtil videre har vi fornøjelsen af at høre dem gumle - det er en dejlig lyd og god at have med i overgangen fra april til maj.