Barndommens land...

...tidens mælketand....folk er 2-3 meter høje.......og alting var meget større.
Vi har været på tur i barndommens land på Stevns, min søster og jeg. Og det er rigtigt...alting var meget større dengang. Selv vejen fra St.Heddinge til Sigerslev var længere...altså som vi husker det. Vi måtte ind i en butik for at høre dialekten...den var den samme og på et splitsekund blev vi sjællændere igen:0)
Vi genså barndommens gade

Og i Gurlis hus bor nu Jeppe...altså den Jeppe, som min søster altid legede med og senere blev de vist en slags kærester....Jeppe var hjemme og han sagde hej, som om han bare havde stået der ved vejkanten og ventet på, at vi skulle komme forbi. Jeppes bror Jesper bor også stadig i byen og de viste os rundt på gården, hvor de boede dengang.

Det var længe før børnehave, vuggestue og kommunal dagpleje kom til byen, så ved behov blev vi passet på gården af Jytte...øllebrød med friskpresset komælk, rensning af negle og ører inden vi blev sendt ud af døren til hvad vi nu skulle og altsammen foregik i Jyttes hyggelige køkken med brændekomfur og høkasse.....ind ad vinduet ku' vi se, at det ligner sig selv.
Vi huskede det hele....vaskehuset, hvor der blev kogt vand til slagtning og rørt blodpølse, svinestien hvor der lød de frygtligste hyl fra små han grise....det store træ, hvor vi legede dåseskjul og de dovne gemte sig i brændehuset og blev fundet først

Træet med sommeræbler var væk sammen med lysthuset i haven, men erindringen om begge dele var tydelig.
Vi genså barndomshuset med forandringer. Lugen i gavlen var væk, men vi huskede begge tydeligt, at det var her vi eksperimenterede med tobak for første gang...blev forskrækket da naboen kom om hjørnet, tabte gløden ned i nakken på ham....hva' faen tøser, sidder I og ryger? Og det skal siges på syngende sjællandsk...

Og Dagmars hus....lå og så ud som om Dagmar stadig bor der. Det gør hun ikke...hun døde for nogle år siden og hendes jordiske rester hviler et sted på Djursland. Men da vi var børn, var Dagmar samlingspunkt for vejens unger. Dagmar holdt fødselsdage for os og mørkning om vinteren....med sang og klaver og historielæsning.Dagmars Erik havde et snedkerværksted, hvor der duftede herligt af høvlspåner. Dagmar brugte høvlspånerne som fyld i de små frottéænder, hun syede og forærede til alle hendes børn på vejen.

Og der var gadekærret - der var faktisk 2 - hvor vi skøjtede og kælkede om vinteren og fangede frøer og salamandere om foråret...de der salamandere i en spand på badeværelset...de ku' altså få ens mor til skrige rigtig højt:0)
Og vi nåede slet ikke en tur rundt om mosen, hvor vi legede indianere og byggede huler og tog til fange. Heller ikke Klinten hvor de store lærte de små at svømme om sommeren og hvor vi har dejlige minder om lange dovne dage med blå himmel og bølgeskvulp. Eller Bøgeskoven...eller...eller....
Men vi siger tak til Jeppe og Jesper for dejligt gensyn og rundvisning og vi har besluttet os for at komme igen, når himlen over Klinten er blå og Bøgeskoven springer ud.