søndag den 26. december 2010

Eksistensglæde....

....og glæden ved barnet var temaet ved årets julegudstjeneste.
Glæden ved at være til....jeg mærker lige efter og den er der. Lige nu er den faktisk meget tæt på. Ikke fordi der er nogen særlig grund til det....og fordi der er masser af særlige grunde til det.
Julen fader ud...og det gør den hurtigt i år...men idag er det stadig jul og jeg glæder mig over de indtryk, den har efterladt. Hyggeligt samvær om julens traditioner....dejlig mad...milde gaver...grin og pjat....tilbageblik og dejlige minder fra fælles oplevelser. Som da Line mindedes de unge menneskers fælles barndom og at det altid var hende, der hang på Mads...fordi Morten og Søs var de store. Nu hænger Line lige om lidt igen på "Lillen"....fordi hun i januar selv oplever den helt store eksistensglæde....at få et barn....glæden ved barnet....

Julen fader.....men der er stadig fridage at tage af og jeg tager hul på dem....en for en....og bruger dem til lige hvad jeg har lyst til. Lige nu har jeg mest lyst til at sidde tæt på brændeovnen med julethe og rester af julens kager indenfor rækkevidde.....læse lidt....strikke lidt...glo lidt huller i luften....mærke glæden ved at være til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar