lørdag den 20. marts 2010

Slow food




Medbragt mad og Musik er temaet for denne lørdag aften - jeg glæder mig og medbringer en stor gryde Chili Con Carne. Tilberedt med masser af krydderier og lavet langsomt. Meget langsomt.
Hvis du skulle være interesseret, kommer opskriften her:

1 rødløg og 6 fed hvidløg hakkes i foodprocessor
6 spsk olie varmes i gryden
3 spsk chilipulver og 2 spsk spidskommen brændes af i olien
1 kg hakket oksekød svitses med
2 ds hakket tomat (gerne med chili/hvidløg)tilsættes
1 hel kanelstang koger med for svag varme i ca. 1 time
2 dåser chili beans tilsættes og retten koger videre for svag varme til bønnerne er varme

Hertil serveres et lækkert madbrød:
1 pakke gær opløses med 1 tsk groft salt, lidt peber og 1 tsk gurkemeje
tilsæt 5 dl lunken vand og 2 spsk olie
rør 500 g durummel i
rør hvedemel i for resten - til dejen kan trilles til en kugle.
Hæver til dobbelt størrelse, rulles ud og lægges i bradeoande i passende størrelse,
efterhæver, pensles med koldt vand, drysses med groft salt og hele sorte oliven.Bages midt i ovnen ved 225 gr i........ja til det er færdigt.

Server også gerne en guacomole til:
2 avocado moses med en gaffel, blandes med græsk yoghurt i passende mængde. Smag til med limeskal, limesaft, knust hvidløg, salt og peber.

Musikken kan du høre om en anden gang - det bliver helt sikkert godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar