Lidt livsklogt pladder til dem der gider.....

.....og måske til dem, der har brug for at vide, at selvom en hændelse kan give en oplevelse af, at hele verden ramler, at tæppet trækkes væk under en, at brikkerne ikke passer i puslespillet og at man står fuldstændig alene og ubeskyttet i en verden, der bare ikke giver mening..... så er der altid en løsning. Det kan godt være, at den er meget langt væk og at man slet ikke kan få øje på den på bunden af brønden, men den er der. Og jeg skal holde mig fra at fordybe mig i flere fortærskede floskler - blot konstatere, at sådan er det.Pludselig giver det mening igen.Ud af rodebunken kommer kommer der noget brugbart.

F.eks er det da fantastisk livsbekræftende, at se flag alleen gennem byen idag, høre kirkeklokkerne der ringer for de smukke unge mennesker, som lige om lidt skal op til præsten og bekræfte det ja, som andre gav på deres vegne for flere år siden. Glade og forventningsfulde står de der på vej ind i kirken og voksenlivet. Jeg ved det, for jeg har lige været derhenne med hilsen til den smukkeste af dem alle. Og her er det så, at kæden hopper af for mig - for jeg syns lige det var forleden hun var en lille buttet kravlebaby med de kønneste øjne. Man vender lige ryggen til et øjeblik.....Tillykke.