mandag den 9. august 2010

Island

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og Island...har aldrig været der, men drømmer om at nå det en dag. Lange ture i tølt over stok og sten, bade i varme kilder, tage på hvalsafari....

imens jeg drømmer læser jeg denne bog og er meget optaget af den - som med gode film bliver gode bøger også hængende i mit hoved i lang tid - kan næsten ikke holde ud, når jeg nærmer mig slutningen - læser kun få sider og lægger så bogen væk lidt imens jeg forestiller mig mennesker og steder fra bogen.
Sjovt som ting støder sammen og noget dukker op lige når jeg allermindst venter det. Men måske også når jeg har allermest brug for det. Og måske når jeg allermindst ved, at jeg har brug for det......

Sådan var det også med de her Islandske sagaer - dem fandt jeg for den nette sum af 10,- på et loppemarked på ønskeøen.
Idag vil jeg ud og lede efter flere ting, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.
Men først skal jeg lige have et par sider mere i bogen....og måske et par pinde mere på de her. Jeg har jo ferie og intet haster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar