Det er en smuk historie om stærke kvinder i en brydningstid - hovedpersonen på sin helt egen måde. Hvordan hun kæmper for at få lov at lave det, hun brænder for - på bekostning af dem hun elsker. Hvordan samtiden har en afgørende rolle i forholdet til hendes mand og deres børn - lange perioder, hvor de ikke har kontakt - hvordan de hver især stædigt holder på at gøre det, de er sat i verden for og samtidig holder så meget af hinanden. Hvordan de begge mildnes med tiden og finder frem til en smuk, smuk måde at dele resten af deres liv på.
Og det hele fortalt på en måde, så man ligeså godt kunne være der selv - lige midt i den Islandske natur - eller i Paris' gader.
Jeg håber ikke, jeg har skrevet for meget her - kun lige nok til at andre også bliver inspireret til at læse den.
Og inden batteriet døde helt på mit kamera, nåede jeg det her billede - mere Island.
Jeg har fået kruset af en sød venindes mor, som bor i Island en del af året. Tak for det, Inger. Det passer perfekt til en kop kaffe og fin tænkning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar