mandag den 26. december 2011

Stille morgen...


....på en mellemjulognytår tirsdag, hvor jeg har valgt at bruge en fridag på at færdiggøre opgave til aflevering d....lige om uhyggeligt lidt:0)
Jeg er fyns mester i overspringshandlinger i sådanne situationer. F.eks synes jeg det var meget vigtigt at tømme køleskab for sidste rest af jul....der står således en hjemmelavet leverpostej i ovn...lige om lidt er den en varm, hjemmelavet leverpostej. Og måske den ender med at blive en afkølet hjemmelavet hundeleverpostej....fordi alle andre end hunden har fået mere end nok af julekrydret mad. Nu trænger vi til noget helt andet.....og i overgangen mellem julekrydderi og noget helt andet, serverede Sara og Morten iaftes den lækreste wokret med en rest af juleand, rå rødkål, chili, ingefær, gulerødder (velkommen igen små orange rødder...jeg har faktisk savnet jer midt i julemadsarrangementet)...og dertil ris.
Det gav varmen og smagte dejligt:0)

Iaften har de lånt mit køkken og tænker sig at forvandle en overdimensioneret kylling til en lækker middag for gode venner, inden turen igen går til København. Dinosauren skal tilberedes i en Roemertopf...sådan en har Morten fået i julegave...det skal prøves. Må vist gå under kategorien slowfood...men for pokker det er godt...og nemt...en masse grøntsager i bunden....dyret ovenpå...en sjat væske...på med låg...ind i ovn...og et par timer senere er maden klar:0)
Nå...den opgave laver jo ikke sig selv...vel:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar