fredag den 10. februar 2012

Det begyndte med et godt tilbud...

....om rabat på 2 tilvalgsmoduler til Diplom i ledelse....

4 år og 8 opgaver efter står jeg så på tærsklen til den sidste opgave....afgangsprojektet. Aflevering uge 22 og eksamen uge 24.
Jeg kaster mig ud i det....planen er at læse alle opgaverne igennem og finde en rød tråd...trævle den op og vinde et nyt nøgle garn, som skal blive til en fin opgave på 40-60 sider.
Det er jo i sig selv ikke særlig sjovt....det sjove er, at efterhånden som jeg trævler op og vinder nyt nøgle, så minder det mere og mere om noget, jeg har lavet før....for helt nøjagtig 8 år siden, da jeg sammen med 2 andre håbefulde pædagogstuderende var igang med Bachelorprojekt med titlen "Det minder lidt om livet"....om dannelse i pædagoguddannelsen.
Og sådan er det vel også....det vi arbejder med - eller den måde vi arbejder på - minder vel om den måde vi er på. Eller sagt på en anden måde....vi har vel os selv med i alt, hvad vi gør....også den måde vi arbejder på og den måde, vi tænker om andre på.
Nu er det, jeg kommer i tanke om noget, som min gamle afd.leder tit sagde til mig:
...."Du kan ikke lave om på andre mennesker....men du kan ændre din måde at tænke om dem på"....tak for kloge ord, Poul:0:
Kloge ord i en proces, hvor vidt forskellige kulturer skal samarbejde om at løse en opgave....og hvor hver kultur har deres formål med opgaven og samtidig skal respektere den anden kulturs formål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar