Så langt så godt:0)

Idag er hjemmearbejdsdag. Der arbejdes på afgangsprojekt. Forsiden er på plads...så mangler jeg bare lige resten:0)
Det er en fantastisk måde at tænke på.....og meget mere motiverende end at skrive om, at det jeg har sendt til vejledning fylder 10 sider.....og kravet til den færdige opgave er 40-60 sider:0)
Det her stadie i opgaveskrivningen er som et puslespil med tusind brikker....usamlet...hældt ud over bordet....klar til at blive samlet....usikker på om alle brikkerne er der... og alligevel helt rolig, fordi jeg har samlet det før.....ved hvor jeg kan finde brikkerne...skal bare lige finde tiden til at samle dem. De kan jo heller ikke ligge og rode på bordet hele tiden, vel? Ind imellem må bordet ryddes, fordi det skal bruges til andre formål....ind imellem må jeg ud og have luft, fordi brikkerne ikke passer sammen.
Ind imellem bliver jeg forstyrret af andre tanker. Som når solen i et splitsekund skruer helt op for styrken og jeg fristes til at tro på forår lige om hjørnet....kun for at blive narret, når solen igen gemmer sig bag en sky og giver næring til tvivl....men det er også ok at lade sig forstyrre. Det kunne jo være, der lå en god idé gemt i en forstyrrelse...eller er det bare noget jeg bilder mig ind, for at retfærdiggøre lange, dovne pauser?
Jeg længes efter lange, varme dovne dage....ikke bare pauser...hele dage, der bliver til uger af den slags, hvor der ikke stilles krav om brikker, der skal samles....hvor tiden nærmest står stille og venter pænt på, at jeg bliver færdig med at glo huller i luften. Igår fik min længsel mere næring....jeg sad og ventede på færgen. Der er ikke noget som at sidde og vente på færgen og glæde sig...enten til at skulle med eller til at hente....


Igår skulle jeg hente....blot for at bringe videre...med det var også ok....og gensynsglæden bliver jo ikke mindre af det:0)