"På ryggen af en Islænder"....hvorfor nu kalde sin blog det? Ja kort fortalt er det fordi, det er et fantastisk sted at være. Den lidt længere version er, at jeg engang har læst "På ryggen af en Tiger" - om livets store spørgsmål af Fernando Savater. Jeg var meget optaget af den bog - overvejer en omstigning.

Så kommer vi til det med Islænderen (og det er så den helt lange historie). Som mange andre piger, var jeg vild med heste og som det sker for mange andre piger, klingede interessen af på et tidspunkt. Der kom vel andre vigtige ting at interessere sig for og der skulle gå mange år - ja nærmest 25 , før jeg igen satte foden i en stigbøjle. Hesten var en Islænder ved navn Sleipnir og jeg var ikke meget for det. Jeg havde jo imellemtiden opdaget - fordi jeg var slagter - at man også kan lave bøffer og spegepølser af de der dyr og så havde jeg vist også haft et styrt inden jeg stoppede. Nå der var ikke noget at gøre ved det, jeg skulle op på dyret. Og da jeg så sad der........jamen så var det bare det bedste og jeg blev vild med det igen. Så vild med det, at jeg for nogle år siden fik min egen hest. Også en Sleipnir. Og her er koblingen, fordi på ryggen af en Islænder er der virkelig basis for at forholde sig til livets store spørgsmål. Der er ro, rytme og frisk luft i rigeligt mål. Det er balsam for sjælen efter en hektisk dag. Det er en god modvægt til stress og multitasking. Jeg er vild med det.