Viser opslag med etiketten Livet i stort og småt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livet i stort og småt. Vis alle opslag

tirsdag den 15. november 2011

Hurtigt tilbageblik....

....på en oktober som forsvandt i samme tempo, som den kom. Og undervejs døde min computer...eller den blev ihvertfald alvorligt syg og måtte indlægges til observation for alverdens dårligdomme. Jeg lånte Mads' aflagte.....men men...der er jo en grund til at gamle ting lægges af til fordel for nye. Her var grunden den, at skærmen var i udu....kun periodevis klarhed over det skrevne og bedst som jeg havde skrevet en halv roman....så begyndte den at centrifugere.....og jeg har hverken ork eller tålmodighed til den slags tidsfordriv:0).....
Nu er der liv igen og der er masser af billeder der trænger sig på.....billeder af en 1. oktober som til forveksling ligende en augustdag, hvor glade børn legede i vandet......

....

mens de voksne legede på vandet.....

og hyggede i sandet.....

En dejlig dag med masser af sol og varme når man mindst venter det.....og vi blev siddende der på stranden længe nok til at se både måne og den smukkeste solnedgang....


Den slags dage ku' jeg godt bruge nogle flere af:0).....

tirsdag den 26. juli 2011

Mindfulness


Jeg havde sat mig for at blive lidt klogere på Mindfulness i min ferie. Og det kommer helt af sig selv....jeg er nødt til at være opmærksomt tilstede i nuet hele tiden...ved hver eneste bevægelse. Ellers er der kontant afregning i form af jagende smerte i brukne ribben.
....og han fik ret, ham lægen der sagde, at det ville blive værre de næste dage.
Så her sidder jeg....meget stille i en stol og bladrer i billeder og mindes en anden dag, hvor himlen var blå og udsigten fra Bobakkerne på Helnæs helt vidunderlig....

søndag den 4. april 2010

En dejlig påske lakker mod enden...

...så er det jo godt, at jeg har fri en uge mere, så jeg i ro og mag kan fordøje de mange indtryk, denne påske har budt på.
F.eks har Morten været hjemme og han lavede dejlig mad til os - jeg må huske at få opskriften. Noget med kylling og stærk indisk krydderi. Det smagte dejligt - tak for mad, Morten.



Påskeharen kom forbi, og da drivhuset var gjort forårsklar, ku' den jo mageligt lægge sine påskeæg der. Den kvikke læser vil muligvis indvende, at haren ikke lægger æg, men det har den altså gjort her i mange år. Og så snakker vi ikke mere om det!



Familien kom til påskefrokost og de fik f.eks sild med hjemmelavet karrysalat. Og her er opskriften på den:
Fyld
2 æbler m. skræl i små tern
3 stænger bladselleri i tynde skiver
2 forårsløg i skiver
1 håndfuld små syltede agurker i skiver
1 spsk kapers
Dressing
Let mayonnaise og græsk yoghurt i passende mængder røres op med 1 stor spsk god karry, smages til med salt og peber. Fyldet vendes i dressingen og salaten er klar, men den bliver bedst, hvis den får lov at trække lidt.



De her æg kræver en del forberedelsestid, men til gengæld pynter de på påskebordet - og de smager også godt.



Hårdkogte æg pilles og halveres. Blommerne tages ud og røres med let mayonnaise og græsk yoghurt, smages til med salt og peber (evt. karry)og fyldes i de halve æg igen med en sprøjtepose. Pyntes med....ja hvad man nu lige har lyst til. Jeg brugte røget laks i strimler, benfri sild, kapers og karse.

Og som præsten sagde til påskegudstjenesten - glædelig opstandelse.

søndag den 21. marts 2010

En dejlig weekend lakker mod enden....

...og det er også ok - jeg har nydt alt, hvad den har budt på. Jeg nævner i flæng:
god musik, godt selskab, rimeligt vejr idag til rigtig god ridetur i en skov, der bare er så klar til forår. Jeg vil nyde resten af søndagen imens jeg fordøjer de fine indtryk, jeg har fået med mig fra denne weekend.




lørdag den 20. marts 2010

Forårsbebuder


Jeg fik de her af naboens Anders - han er sød.Nu står de og pynter i mit køkkenvindue, så kan han også se dem.

søndag den 21. februar 2010

Vi mødes mellem liv og død


Mod slutningen af 2009 døde min lille mormor efter et langt liv. Hun mistede sin livsledsager - min morfar - for 25 år siden. Hun havde også den store sorg at miste børn og børnebørn, men valgte alligevel at være her i rigtig mange år for os der var tilbage.
Hun blev båret ud af kirken af 6 smukke unge mænd - hendes ældste oldebørn. Den samme kirke som hun er døbt, konfirmeret og gift i.
I går blev hendes jordiske rester stedt til hvile ved siden af hendes mand.

Idag vælger vi at fejre hendes fødselsdag, som vi har gjort i mange år med suppe og citronfromage.


Og jeg er sikker på, at hun glæder sig over, at vi mødes - selvom hun helt sikkert også vil sige "Lille børn, alt det arbejde i dog har med mig".
Og vi siger bare, at det skal du ikke tænke på, mormor. Du har uden tvivl også haft meget arbejde med os.

torsdag den 28. januar 2010

I lære som kogemand....


Koncentration lyser ud af Mads, når han udfolder sig kreativt i køkkenet. Han er faktisk ret god til at lave mad - og også interesseret i at lære. Engang ville han være kok, men efter en runde med løgskrælning og opvask i mange timer på en fin restaurant, var det som om, der også var andet, man kunne blive her i verden. Nu øver han sig for sjov og fordi han kan. Hvem mon han spejler sig i?

tirsdag den 26. januar 2010

Den dejligste morgen i 100 år




"Se, hvilken morgenstund......"
Smukt, smukt, smukt. Men også rigtig koldt. Yndlingsvejr for små Islændere, som kun nødtvungent kommer indendørs for at indtage morgenmaden i selskab med verdens sødeste (og frækkeste) killinger.

søndag den 24. januar 2010

Dejlig, doven søndag ....


....med Cafe' Hack. Og den blev endnu bedre af, at Søren Dahl havde inviteret min yndlings Falch i studiet. Der blev snakket om og spillet musik fra ny CD og som en bonus kom pludselig også min yndlings Krebs på besøg i cafeen. De 2 tager på turne' sammen fra 27. januar - det kan kun blive godt.
Jeg elsker stille, dovne søndag formiddage i Cafe' Hack - man strikker så godt til det.
Emma nyder også roen - og så elsker hun at synge med på rådhusklokkerne kl. 12. Så kan det vist ikke kaldes formiddag mere. God søndag.

tirsdag den 19. januar 2010


Og så hyggeligt blev køkkenet med nyt bord og Oldes fine porcelæn.




Jeg sidder og fordøjer en hyggelig weekend sammen med Morten. Der hører billeder med og jeg har fået lov hvis altså jeg lover at slette dem igen, når han bliver en berømt popstjerne - han er ikke meget for de der sladderblade.


Morten i spejlet og spejlet i Morten. Han mangler et spejl på badeværelset.




søndag den 17. januar 2010

Det her er så min debut som blogger. Spændende og lidt skræmmende. Mit første indlæg hører under kategorien Livet i stort og småt og må så absolut være i den store del. Fordi jeg sidder her i Mortens fine lejlighed og nyder frugterne af vores arbejde igår. Vi var tidligt oppe og i Ikea som de første (næsten). Her blev købt ind til hyggelig køkkenindretning. Hjemme igen blev der samlet uden de store problemer (igen næsten) og hængt op og taget i brug.
Vi lavede lækker mad og havde planlagt Blues på Mojo Blues Bar, men det var der også rigtig mange andre der havde, og de havde sat sig på de stole der var, så vi gik igen.
Det gav så mulighed for en hurtig (og frysende kold) tur i centrum af KBHVN og hjem igen med bussen. Det er en fantastisk opfindelse, det der med at lave husene hule indeni.
Nu er der liv i lejligheden - og vi skal lave planer for søndagen. Måske en tur på Statens Museum for Kunst.